NY RIFFEL Pris: 12.600,- Vi har fundet nogle få af denne exceptionelt fine forladerriffel. Riflerne er produceret hos det engelske firma Parker-Hale før 1990. De er de eneste, der er fremstillet på basis af de originale patent eksemplarer og prøve gauges fra det berømte Britiske MOD prøverum. Dette sikrer, at Parker-Hales Enfields, er de mest tro replikaer, tilmed samlet og tilpasset i hånden. Som det forhåbentlig fremgår af billedeserien forneden, er der virkelig tale om kvalitet. F.eks. er sidepladen, hane, aftrækker og skruerne der holder låsepladen colourcaseharded på den oprindelige måde. Messingbeslaget foran, aftrækkerbøjlen og kolbekappen er massive og i bedste kvalitet. Træet er også udsøgt, retvokset og skåret optimalt for maksimal styrke. Denne type riffel betegnes ofte som en musketoon (blandt andet uden på kassen til denne). Dette er naturligvis forkert, da der er tale om et riflet våben. Riflen har en stigning på 1 til 48" (En omdrejning pr. 122cm) og skyder optimalt med et 560 grain projektil med lille udhulning. F.eks. Lyman støbeform no. 575213 BX. Anvendes Minie projektiler med dyb udhulning i bunden påvirker det præcisionen negativt (der er vedlagt en vejledning i kassen). Totallængde 102 cm. pibe 60 cm. Historik: Patent 1861 Enfield var en videreudvikling af Patent 1853 Enfield musketten med en riffelgangsstigning på 1:70". Ændringerne bestod primært i, at man kortede af løbet samtidig med, at man gav riffelgangen en hurtigere stigning. Resultatet var meget vellykket, og disse korte rifler viste sig mere præcise end den oprindelige musket. Riflingen var af Withworth typen, med fem gænger og den korte pibe betød, at den var hurtigere at lade og lettere at bære. I den engelske armé blev de udleveret til artilleriet, især det ridende, fordi de var så lette at betjene fra hesteryg. Det var i forbindelse med den amerikanske borgerkrig at de blev berømte. Sydstaternes "Army of Northern Virginia", under general Lee, anvendte dem med ødelæggende virkning. Med de nyere typer minie projektiler havde den en rækkevidde på op til 900 meter og satte effektivt en stopper for bajonetangreb på tropper uden nogen form for dækning. Flere billeder nederst på siden. Vi nar også nogle velholdte brugte - tæt på at være som nye - M1861 (karabinen med 61 cm. pibe) til kr. ca. 8.000,- og et enkelt eksemplar af 3 band modellen, Parker-Hale Rifle Whitworth Military Target Rifle |
Bemærk den fine colourcasehardning på hane og låseplade, samt hvor perfekt metalarbejdet er udført (det hvide mellem hane og piston er beskyttelse af disse udsatte dele).
Detaljer af det højdeindstillelige viser, samt hanen set fra venstre side.
Stemplerne fra Parker-Hale øverst på løbet, der viser, den er fremstillet i England.
Højre side af kolben med stempel og den elegante bagkappe.
Til slut lidt detaljer af det flotte arbejde forrest på riflen.
Den første typeannoncering fra år 1974
From:
12.600,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk