13-03-2016 17:46:56
Nye kalibre - Nye retningslinjer
NYE KALIBRE – NYE RETNINGSLINJERReglerne for de nye kalibre på grovpistol kan ses i Skyttebogen.
Det drejer sig omfølgende kalibre:
.44 Special - våbenklasse 6
.45 Colt - våbenklasse 8
.45 ACP - våbenklasse 8
.40S&W - våbenklasse 8
Det er vigtigt, at de enkelte foreninger undersøger, om deres skydebaner/skydeterræn overholder gældende regler såvel SIKKERHEDSMÆSSIGT som miljømæssigt (STØJ), inden de giver skytterne mulighed for at skyde med de nye kalibre.
STØJ:Bane: Alle skydebaner er godkendt til skydning med kal. 22 (våbenklasse 10), og mange er godkendt til kal. 32 og .38 (våbenklasse 7). Nogle baner er godkendt til skydning med .9mm (våbenklasse 6) og færre til .357Magnum (våbenklasse 8).
Foreningerne skal undersøge, hvilke våbenklasser deres baner er godkendt til. Er de godkendt til at skyde 9 mm, kan medlemmerne også skyde .44Special (våbenklasse 6). Man kan kun bruge alle de nye kalibre, hvis banerne i dag er godkendt til .357Magnum (våbenklasse 8).
Ønsker foreningerne at skyde med de nye kalibre, skal de være opmærksomme på, at de - når de ansøger om en ny miljøgodkendelse - kan risikere, at deres skydebaner skal vurderes efter de nye skrappere miljøregler, og ikke efter dem der var gældende, da skydebanerne blev bygget.
TERRÆN:På terræn vil det højst sandsynligt ikke ændre noget, da de åbne terrræner er godkendt til skydning med langt mere støjende våben.
SIKKERHED:Bane: De fire nye kalibre kan anvendes på såvel indendørs som udendørs skydebaner, hvis banerne er godkendt af politiet. Ønskes der anvendt kappeklædt ammunition, skal banen være dimensioneret som for øvrige kappeklædte ammunitionstyper.
NB: Vær opmærksom på, at ventilationsanlæg på indendørs skydebaner er dimensioneret til kal. 22. At skyde med større kalibre giver et større slid og vedligehold af banerne samt mere blystøv, som ventilationsanlægget skal være dimensioneret til.
TERRÆN:Sikkerhedsafstanden er 1550 meter.
NB: Husk at kontakte politiet, såfremt de nye kalibre ønskes anvendt, så baneinstruksen kan blive ændret.
ANSØGNING:Ansøgning, der vedrører miljø, skal stiles til den lokale kommune.
Ansøgning, der vedrører sikkerhed skal stiles til politiet.
For den enkelte skytte gælder, at våbenloven ikke er ændret. En skytte må stadig have to våben i hver kaliber – dog max. seks våben over kal. 22.
Ønsker en forening eller skytte at få en tilladelse til en af de nye kalibre, skal der udfyldes en SKV4 eller SKV2-ansøgning, som sendes til Skytternes Våbenregistrering (SKV).
Se folderen ”Vejledning i behandling af SKV2-ansøgning” på www.skytten.dk
Fra 1. oktober 2011 kan våben med større kalibre end 9mm./.357 eller .38 registreres i SKV. Ansøgningerne skal fremover omkring Justitsministeriet, som i sidste ende bestemmer, om våbnet kan godkendes. Der må påregnes en længere ekspeditionstid end i dag.
Hold øje med informationer på www.skytten.dk/SKV.